Der er gratis koncerter rundt om i hele landet, der skal fejre arbejdernes internationale kampdag
Traditionen tro er der taler og demonstrationer over hele landet, og også i år er der masser af koncerter blandt med de politiske budskaber.
I København er der blandt andet koncerter i Fælledparken med Chinese Letterbox, Magtens Korridorer, Utah, atasja, DKs Dancehall Queen + Friends (ms. Mukupa, DJ Pharfar og Chin) og Sterling til et arrangement, der begynder klokken 12.
Der er et andet arrangement i Fælledparken, der bærer navnet Global Cool, hvor man kan opleve navne som The Aim og Decorate.Decorate.
På Amager Bio spiller Røde Mor sammen med Die Dumme Dänen til en koncert, hvor dørene åbnes klokken 19:00.
Ha!man fra Sydafrika giver gratis koncert på Råhuset i København fra klokken 21:00.
I Roskilde kan man opleve amerikanske David Rovics på Gimle.
I Århus kan man komme til koncert med Volbeat på Tangkrogen. Arrangementet starter klokken 18:00, hvor der først vil være koncerter med Avarice, Per Vers og Ole Omkvæd, The Kissaway Trail og til sidst Volbeat.
Ligeledes i Århus kan man komme til Rød koncert på Pakhuset. Her spiller Pinboys, Tonekontroll og Yellowish samt DJ-holdet Palermo Bandits, og det arrangement begynder klokken 20:00.
Der er naturligvis arrangementer med taler og musik i hele landet, men de nævnte var, hvad vi lige kunne støve op.
Go' fornøjelse og god kampdag!