Første arrangement er på Stengade 30 på lørdag
Det er muligvis kun hiphop-veteraner, der kan huske dengang Dropdead inviterede til Dropdead Lounge i LarsBjørnstræde i pisrenden i København anno 1999.
Her blev fyret op under pladespillerne af Ezicut som også bød på "open pladespiller", hvor nutidens helte, som eksempelvis Turkman Souljah (Outlandish), fik deres live-debut.
Men, med "Dropdead Live" starter en helt ny hiphop klub for københavnerhiphopperne anno 2007.
Hver den første lørdag i måneden vil Stengade 30 bugne af hiphop. Der vil være liveoptrædener fra seks forskellige hiphop-acts og livebands samt dj's.
Dropdead Live afholdes for første gang nu på lørdag d. 7. april, hvor seks af Københavns fedeste undergrundsnavne optræder.
Dropdeadlive
Stengade 30, lørdag d. 7. april kl. 21.00 – 05.00
MC Meller, Late Night Utensils, Loke Deph, LilleB, Bazh & D´Artcore.
+ DJ Wernz og Master L.
Entré DKK 60,-