De fire hovednavne er TV-2, Beth Hart, Nephew og L.O.C.
Når Grøn Koncert-karavanen ruller ud til sommer markerer det ikke bare begyndelsen på otte koncerter rundt om i landet, men også 25 års jubilæet for koncertturnéen, der startede med i 1983 med koncerter med Sneakers og Frede Fup.
Siden da er Grøn Koncert blevet et fænomen og en årlig tradition for mange, der gerne vil se nogle af landets største navne spille på den grønne scene.
Til et pressemøde i dag offentliggjorde Muskelsvindfonden sammen med Tuborg navnene, der kan opleves på turnéen til sommer:
På Grøn Scene spiller:
Nephew
L.O.C. – med venner (U$O og Johnson)
TV-2
Beth Hart
På Grøn Spot spiller:
Veto
UFO-Yepha
Alphabeat
Nephew beviste sidste år, at de ikke havde problemer med at håndtere publikum fra den store scene, og L.O.C. får nu samme mulighed, når han tager springet fra Spot-scenen, hvor han spillede sidste år. Han bliver dog bakket op af både U$O og Johnson, så mon ikke det går.
TV-2 er med for syvende gang, og som det første udenlandske navn siden Suede i 2003, er Beth Hart med blandt hovednavnene.
På den grønne Spot Scene får Alphabeat sammen med UFO/Yepha og Veto muligheden for at imponere folk fra Esbjerg til København.
Programmet for Grøn Koncert ser således ud:
Torsdag d. 19. juli: Esbjerg
Fredag d. 20. juli: Herning
Lørdag d. 21. juli: Århus
Søndag d. 22. juli: Aalborg
Torsdag d. 26. juli: Kolding
Fredag d. 27. juli: Odense
Lørdag d. 28. juli: Næstved
Søndag d. 29. juli: København