Nyhed

Klaxons går prog

Klaxons udtaler, at de vil skifte musikalsk retning og lave en prog-rock-plade

New Rave-trioen er åbenbart ikke for fastholdere, for Simon Taylor fra gruppen bedyrer, at næste udspil fra Klaxons bliver en prog-rock-plade: "Vi har skrevet åbningsnummeret til det næste album. Vi har tænkt på at lave et prog-album – som et stort tribalt prog-album".

Den musikalske kovending skyldes, at Klaxons-drengene har hørt og ladet sig inspirere af en række gamle prog-rock-bands fra England, blandt andre Caravan. Så fans af den engelske trio kan godt begynde at indstille sig på, at næste plade fra den kant er noget helt andet end gruppens debutplade, "Myths From The Near Future".

Klaxons spiller på dette års Roskilde Festival, hvilket sætter gang i spekulationerne om, hvorvidt gruppen giver smagsprøver på den kommende plade, der tilsyneladende kommer til at smage mere af prog end new rave.

Klaxons på MySpace

ANNONCE