Nu får alle mulighed for at lave billedsiden til den islandske stjernes næste single
Det er for alvor blevet populært for bands at udnytte de muligheder, teknologi og videosider som YouTube tilbyder. Og kan man samtidig inddrage fansene i sit univers, så er alle vist glade.
Tidligere på måneden var det Bloc Party, der inviterede fans til at lave en video til deres kommende single, og nu er det Björk, der byder op til kreativt samarbejde.
På sin hjemmeside skriver hun:
"An idea is born. The idea is to make the video. The video to "Innocence", a song of yet to be released Volta record. Who is to make the video? Another idea is born: It is to be you, my dear!"
Til formålet har Björk smidt nummeret op på MySpace, og på konkurrencens hjemmeside kan man desuden downloade bade tekst og diverse billeder til formålet.
Nummeret "Innocence" er, som Björk skriver, del af albummet "Volta", der udkommer 7. maj. Og skulle det have forbigået nogens opmærksomhed, så er Björk blandt navnene på årets Roskilde Festival.