Nyhed

Musikere udgiver pinligheder

Devendra Banhart, Luna og Will Oldham bidrager alle med coverversioner af sange, som de burde hade

Alle har nogle pinlige plader til at stå i samlingen, som man ved man burde hade, men som man af en eller anden grund elsker.

Sådan er det naturligvis også for smarte indierockere, der ellers selv normalt udgiver komplicerede plader, der kommer ud til et ganske lille publikum.

Nu har pladeselskabet Engine Room Recordings så bedt nogle af disse musikere om at indspille et nummer, som de ud fra en smagsdommeragtig vurdering burde hade, men i virkelighede elsker, og det er der kommet pladen "Guilt by Association" ud af.


På pladen genfortolkes sange af blandt andre Journey, Oasis, Spice Girls, Destiny's Child, Paula Abdul, Fall Out Boy, Cher og Shania Twain, og lige såvel som man kan undre sig over nogle af valgene ("Viva Forever"???), så vækker udgivelsen da i det mindste en vis nysgerrighed.

Den samlede udgivelse ser således ud:
01 Petra Haden: "Don't Stop Believing" (Journey)
02 Devendra Banhart: "Don't Look Back in Anger" (Oasis)
03 Mark Mulcahy: "From This Moment On" (Shania Twain)
04 Luna: "Straight Up" (Paula Abdul)
05 The Concretes: "Back for Good" (Take That)
06 Jim O'Rourke: "Viva Forever" (Spice Girls)
07 Goat: "Sugar We're Going Down" (Fall Out Boy)
08 Will Oldham: "Can't Take That Away" (Mariah Carey)
09 Money Mark: "Love's Theme" (Love Unlimited Orchestra)
10 Porter Block: "Breaking Free" (High School Musical)
11 The Mooney Suzuki: "Just Like Jesse James" (Cher)
12 Geoff Farina: "Two Tickets to Paradise" (Eddie Money)
13 Casey Shea: "Chop Suey" (System of a Down)
14 Superchunk: "Say My Name" (Destiny's Child)
15 Mike Watt: "Burning for You" (Blue Oyster Cult)

"Guilt By Association" udsendes 7. august.


ANNONCE