Nyhed

Stax Records gendannet

Det legendariske soul-selskab lægger ud med en hyldestplade til Earth, Wind & Fire

Som vi skrev sidste år, bliver pladeselskabet Stax, som var en af de væsentlige faktorer inden for amerikansk soul fra 1959 til konkursen i 1976, nu genskabt.

Stax var oprindeligt hjemsted for bl.a. Otis Redding, Isaac Hayes og Sam and Dave, og selskabet havde Booker T. & the M.G.'s som husorkester.

Nu har det genrejste Stax i første omgang skrevet kontrakt med Isaac Hayes og Angie Stone. Sidstnævnte forventes at have et album klar i løbet af 2007.


Den første nye udgivelse fra Stax bliver dog "Interpretations", en Various Artists-hyldestplade til Earth, Wind & Fire, der også inkluderer bidrag fra EW&F-medlemmet Maurice White.

På "Interpretations" – der netop er udsendt – vil man bl.a. kunne høre Chaka Khan, Musiq, Me'Shell Ndegéocello, Kirk Franklin, ?uestlove, Bilal og Angie Stone.

Se videoen til førstesinglen "September" fra "Interpretations: Celebrating The Music Of Earth, Wind & Fire."


September feat. Maurice White and Kirk Franklin

ANNONCE