De danske elektro-postrockere drager til Storbritannien
Mandag den 15. oktober udkommer den danske elektro-postrock-kvintet Efterklangs nye album, ”Parades”, og det er selvfølgelig en begivenhed, der følges behørigt op på med koncerter her og der, ude og hjemme.
Frankrig, Spanien, Sverige, Norge og sågar Belgien hører alle til de lande, der foruden Danmark naturligvis får besøg at det stemningsfulde orkester, som dog primært tilgodeser Storbritannien på den kommende efterårsturné.
Således giver Efterklang ikke mindre end 10 UK-koncerter på den forestående turné, hvor den amerikanske violinist Peter Broderick (som ved hovedparten af bandets shows) giver en hjælpende hånd med.
UK-delen af Efterklangs efterårsturné tager sig således ud:
21. november – Bristol, Thekla Social
22. november – Birmingham, Hare & Hounds
23. november – London, Bush Hall
24. november – Leeds, Brudenell Social Club
25. november – Nottingham, Rescue Rooms
27. november – Glasgow, The Arches
28. november – Dublin, Whelans
29. november – Belfast, Spring & Airbrake
30. november – Manchester, Roadhouse
01. december – Brighton, Concorde 2
Herhjemme får vi fornøjelsen af Efterklang i følgende byer og på følgende spillesteder:
8. november – Albertslund, Forbrændingen
9. november – Vejle, Bygningen
10. november – Århus, VoxHall
15. november – København, Vega
16. november – Odense, Studenterhus
17. november – Aalborg, Studenterhuset
Se den samlede turnéplan på Efterklangs hjemmeside





