Datoen er den samme, men koncerten flyttes fra Vega til KB Hallen
Det er ikke engang en uge siden, vi kunne fortælle, at den fransk/spanske sanger og sangskriver Manu Chao var på vej til Danmark for at give koncert på Vega.
Allerede nu har der dog været så meget interesse for koncerten, at arrangørerne har valgt at flytte arrangementet fra Vega til KB Hallen.
Koncertdatoen er stadig 13. oktober, og billetter købt til koncerten på Vega, kan naturligvis også bruges i KB Hallen.
Billetsalget til koncerten er fortsat i gang via Billetnet.