Nyhed

Se to timers D-A-D-koncert på din computer

Torsdag spillede D-A-D en to timers ønskekoncert live i P3’s studie

Denne D-A-D-koncert har DR som en julegave nu lagt ud på sin hjemmeside både som lyd- og som video-fil. Så kan du selv vælge, om du kan nøjes med lydsiden, mens du pakker de sidste gaver ind, eller hellere vil bruge to timer klinet fast til din computerskærm i selskab med de tidligere ko-punkere.

Bandet, der i 1989 fik Disney-koncernen på nakken og i hast måtte ændre navn fra "Disneyland After Dark" til D-A-D, havde op til koncerten i torsdags ladet P3’s lyttere ønske sig lige nøjagtigt hvilke sange, de ville, og det er der kommet en utraditionel sætliste ud af. Lytterønskerne deltes op i tre kategorier: "Oldies", "Greatest & Latest" og "Outsidere". D-A-D-fans har derfor netop nu en unik mulighed for at høre sjældent spillede D-A-D-sange som f.eks. ”Jacketless In December” og ”Cloudy Hours”.

Til hver af koncertens sange knyttedes en D-A-D-anekdote fra P3's lyttere, og rækkefølgen på sangene bestemtes af papirlapper i en hat.

(Er man mere til D-A-D på sit tv, udgav D-A-D sidste år dvd’en ”Scare Yourself Alive”, som GAFFAs anmelder Lars Löbner Jeppesen i maj 2006 kastede fire stjerner efter, med koncertoptagelser fra henholdsvis Roskilde Festival og KB Hallen og dertilhørende cd.)

Ja, tak! Giv mig 2 timer i selskab med D-A-D

ANNONCE