Spændende nyt band med medlemmer fra Bob Hund, Wire og Sci-Fi Skåne giver koncert torsdag
27#11 er en ny svensk-engelsk konstellation, bestående af Graham Lewis fra Wire, Marcus Torncrantz fra Sci-Fi Skåne, samt Thomas Öberg (billedet), der grundlagde Bob Hund og i dag roterer mellem netop Bob Hund, Sci-Fi Skåne, Bergman Rock og det nye projekt 27#11.
Og så ved vi faktisk ikke så meget mere. Bandet har endnu ingen website, og deres MySpace-profil blev oprettet så sent som midt i januar. Der ligger til gengæld 4 lo-fi-electronica-numre, der formentlig giver et indblik i, hvad man kan forvente på Loppen.
Bob Hund er kendt som et ganske fantastisk live-bekendtskab, så mon ikke det nok skal blive interessant at se, hvad trioen finder på, på Loppen.
27#11 forventer i øvrigt at sende et album på gaden i løbet af 2007, via pladeselskabet Brainwashed.
27#11
Loppen, torsdag den 8. februar kl. 21