Det er en Flemming "Bamse" Jørgensen på toppen, der i dag runder et skarpt hjørne
Når Flemming "Bamse" Jørgensen i dag fylder 60, er der med garanti en stor del af den danske musiklyttende befolkning, der vil skrue ekstra højt op for "I en lille båd, der gynger", "Hvorfor går Louise til bal?", "Jeg elsker kun dig" eller et af de utallige andre hits, det er blevet til gennem årene.
Flemming Jørgensen kommer fra Randers, hvor han som barn spillede trompet og senere guitar. Det famøse kaldenavn fik han, da han som ung var trommeslager i Søværnets tamburkorps.
Interessen for rockmusik blev opfostret gennem 60’erne, hvor han lidt tilfældigt begyndte at spille pigtrådsmusik, som man kaldte det dengang, nærmere betegnet i bandet "Lee Perkings", der også spillede på den daværende Klub Top Ten i Hamborg.
Og det var i Hamborg, der begyndte at komme små, forsigtige skub i karrieren, via de såkaldte undersættelser, som snart skulle udvikle sig yderligere. Forinden nåede han dog lige at blive udlært klejnsmed i Århus – musikeren Flemming Jørgensen er autodidakt.
Vi springer til 1973, hvor Flemming "Bamse" startede som den karakteristiske frontfigur for "Bamses Venner", hvis første single var "Blodtud" og bevæger os igen videre til slutningen af 70'erne og starten af 80'erne, hvor undersættelserne – de fonetiske oversættelser – hittede under titler som "Jeg har kun tre tænder" og "Spil whist igen". Originalerne giver vist sig selv.
Undersættelserne var selvfølgelig baseret på internationale hits og en nærmere præsentation af "Vimmersvej" baseret på den afrikanske “The Lion Sleeps Tonight” er næppe nødvendig.
"Bamses Venner" er et navn, der sikkert for mange emmer af suppe, steg og is, men ikke desto mindre solgte opsamlingen "30 af de bedste" fra 2003, platin, og den dedikerede AGF’er har også høstet stor succes med sine engelsksprogede soloalbum med covers af klassiske hits, senest "Be My Guest", der rundede de 80.000 solgte eksemplarer og altså dobbelt platin.
Selvom melodierne i sagens natur ikke er nyskabende, og teksterne hverken samfundsrevsende eller vældigt dybsindige, har Bamse og hans venner formået at skabe et hitkatalog, som folk stadig kan synge med på, selv efter mange år. Et ligefremt og uprætentiøst univers, hvor den 60-årige sværvægter stadigvæk holder fanen højt.