Rygterne talte sandt. Gruppens oprindelige frontmand er tilbage – efter 22 års pause
Som vi skrev på GAFFA.dk i januar, florerede der rygter om, at Van Halen til sommer ville drage ud på en større turné med deres oprindelige frontmand, David Lee Roth tilbage ved roret.
Rygterne talte sandt, og til sommer spiller Van Halen op mod 40 shows over hele USA. Der er desværre ikke noget, der taler for, at bandet besøger Europa i denne omgang, så man må over Atlanten, hvis man skal opleve de historiske koncerter.
Bandets oprindelige bassist Michael Anthony følger ikke i Lee Roths fodspor, og det bliver derfor Eddie Van Halens blot 15-årige søn Wolfgang, der overtager bassen, mens en tredje Van Halen, Eddies bror Alex, passer trommerne.
Den 12. marts i år optages Van Halen i "Rock and Roll Hall of Fame" under en ceremoni I New York.