Når Nine Inch Nails vælter Vega 6. april, varmes der op af engelske Ladytron
Den elektroniske kvartet Ladytron fik en del opmærksomhed i 2002 med singlen "Seventeen", der kom ud, da electroclash-bølgen var på sit højeste.
Siden er kommet gruppens tredje album, den roste "Witching Hour", og nu har bandet samlet en tjans op som opvarmningsorkester for Nine Inch Nails, der vil bringe dem rundt i det meste af Europa.
Det betyder, at de fire englændere også har opvarmningsjobbet til den udsolgte koncert med Trent Reznor og kompagni 6. april på Vega.
Derfor vil vi anbefale, at man kommer tidligt og tjekker Ladytron på et af deres sjældne danske besøg.