Nyhed

Metal til Roskilde

Festivalen kunne i dag tilføje Slayer, Mastodon, Pelican og Cult Of Luna til programmet

Der er indtil videre offentliggjort 16 navne til årets festival, og med dagens tilføjelser er vi altså oppe på 20 navne, der er booket til sommerens Roskilde Festival.

Dagens tilføjelser befinder sig i den tunge ende, og det største af de fire navne er nok Slayer, der sidst gæstede festivalen i 2002.

Bandet udsendte sidste år "Christ Illusion" og vandt tidligere på måneden en Grammy for sangen "Eyes Of The Insane" fra samme plade.


De tager med sig Mastodon og Cult Of Luna, der ligeledes i 2006 udsendte nyt materiale, og Pelican, der udsender deres tredje album ""City Of Echoes" senere på året.

ANNONCE