Bookmakerne tror på Nephew, Mikael Simpson og Veto
Det er efterhånden blevet en tradition, at vi her på stedet videregiver bookmakernes bud på, hvem der vinder forskellige musikkonkurrencer
KB Hallen lægger scene til dette års Danish Music Awards 3. marts, og skal man tro NordicBet bliver det Nephew-drengene, der bliver aftenens store vinder.
Gruppen har de laveste odds i kategorierne Årets Danske Album, Årets Danske Gruppe, Årets Danske Rock Udgivelse og Årets Danske Hit, mens Simon Kvamm også ligger ganske godt placeret i kategorierne Årets Danske Sanger og Årets Danske Sangskriver. Der er desuden også de laveste odds på Carsten Heller som Årets Danske Producer.
Det betyder at de to gamle hankatte, Thomas Helmig og Kim Larsen, trods de mange nomineringer ikke forventes at løbe med noget til prisuddelingen. Der er derfor gode penge at tjene, hvis man tror Helmig og Larsen kan overraske foran Nephew, Veto og Mikael Simpson, der er dem, der dominerer bookmakernes favoritfelt.
Se den fulde liste med de nominerede og odds hos NordicBet.