Nyhed

The Arcade Fire flyttes til KB Hallen

Det betyder, at der nu sælges ekstra billetter til den populære koncert

Da billetsalget til koncerten med det canadiske band Arcade Fire åbnede, gik der kun fire minutter, inden Billetlugen kunne melde udsolgt.

På grund af den store efterspørgsel er koncerten nu flyttet til KB Hallen. Koncertdatoen er stadig den samme, nemlig søndag 25. marts.

Salget af ekstra billetter begynder mandag den 12. februar kl. 10:00, og billetsalget er begrænset til 2 stk. pr. person.


Bemærk, at billetter købt til koncerten i Vega stadig gælder, eller refunderes, hvor de er købt.

The Arcade Fires meget imødesete andet album, "Neon Bible", er på gaden den 5. marts, og i marts-nummeret af GAFFA kan man læse et stort interview med bandet.


Billetlugen

ANNONCE