Interessen for det canadiske band er overvældende inden koncerten i Danmark
Interessen for Arcade Fires første besøg i Danmark har været særdeles overvældende, og da billetsalget til bandets koncert i Vega den 25. marts, i går blev frigivet, varede det kun en halv time, før samtlige billetter var revet væk.
Billedet var det samme i England i fredags, hvor syv programsatte koncerter blev udsolgt på ingen tid under kaotiske tilstande.
Det er ikke mindst The Arcade Fires debutalbum ”Funeral” fra 2005, der er katalysator for den enorme interesse. Albummet blev mange steder verden over, inklusive hos GAFFA, udråbt til årets bedste.
Dermed har det ikke været vanskeligt for The Arcade Fire at skabe interesse om opfølgeren ”Neon Bible”, der er på gaden den 5. marts.
Tracklisten for det kommende album ser i øvrigt således ud:
1 Black Mirror
2 Keep the Car Running
3 Neon Bible
4 Intervention
5 Black Wave/ Bad Vibrations
6 Ocean of Noise
7 The Well and the Lighthouse
8 (Antichrist Television Blues)
9 Windowsill
10 No Cars Go
11 My Body Is a Cage
The Arcade Fire