Nyhed

Attrap går i studiet

Barometer-favoritterne udsender debut til maj

Danske Attrap udsendte i juni sidste år deres debut-ep "House of Dreams", der blandt andet skaffede dem en førsteplads på Det Elektriske Barometer. Barometersuccessen blev fulgt op af en række koncerter som hovednavn og opvarmningsjobs for navne som Lampshade, The Kissaway Trail, Sidste Ambulance og Lloyd Cole.

I sidste uge vendte Attrap så tilbage til studiet for at indspille sange til det kommende debutalbum. Som producer har de medbragt Pluto-frontmanden Thomas Thomsen, der også sad bag knapperne til indspilningerne til ep'en.

Det kommende album får titlen "Happitalism", og hvor ep'en var præget af melankoli og længere numre, bliver debutalbummet bliver lysere og hurtigere i tempo. Bandet spiller fortsat uden trommeslager, og bandet beskriver musikken på den kommede plade som up-tempo popmusik og non-beat electro.


ANNONCE