Seven Seconds of Love hævder, at Cola-giganten stjal deres sang - og video
Seven Seconds of Love har længe levet et liv i relativ ubemærkethed på MySpace, men nu befinder det engelske band sig pludselig i en kamp om kreativ ejendom mod verdens største brand.
Genstand for postyret er nummeret "Ninja", som Seven Seconds of Love skrev for flere år siden. For nylig dukkede så en reklamefilm for Coca Cola op i Argentina, der mere end lignede og lød som Seven Seconds of Loves "Ninja".
"Vi havde hørt on en Ninja-reklame for Coca Cola i TV fra nogle fans i Argentina, men da vi selv så reklamen online, var vi målløse over ligheden", udtaler bandets forsanger og skaber af videoen Joel Veitch.
Seven Seconds of Love har endnu ikke besluttet sig for, om de vil gå videre med sagen og sagsøge Coca-Cola. I mellemtiden kan de glæde sig over den øgede opmæksomhed på deres musik.
Sammenlign selv i dette indslag fra Channel 5 NewsSeven Seconds of Love på MySpace