Der er et alsidigt program til show i Ungdomshuset på lørdag
I endnu et forsøg på at skabe opmærksomhed omkring Ungdomshuset og vise stedets betydning for kulturen i København arrangerer Ungdomshuset et stort show i huset på Jagtvej 69 på lørdag.
Arrangementet starter med folkekøkken klokken 18.00 efterfulgt af cirkus, gøgl, film, taler og musik fra dengang til nu. Det inkluderer indslag fra følgende kunstnere, musikere, komikere og djs:
- DJ Kasper Eistrup & DJ Rikke Rask
- Nina Forsberg & Yo-Akim
- Bichi fra Blue Foundation
- Carlas
- Riffelsyndikatet
- Faderhuset
- Nanna Jacobi
- FamilieOrkestret feat. Anne Eltard
- Crash Replay feat. Johan Olsen og Niklas Schneidermann fra Magtens Korridorer
- Cirkus Panik
- Øglegøglerne
- Esperanto De Luxe
- Tao Højgaard m. Folkemusikkens Nødhjælp
- Mette Horn - Damen med de blå tænder
Desuden viser man Hans Kragh Jacobsens nye film "Verden Kommer Til Os", der handler om mangfoldighed på ydre Nørrebro.
Entréen er sådan indrettet, at man betaler sin alder for en indgangsbillet, dog maksimum 40 kroner.