Nyhed

Ny single fra Rilo Kiley

"The Moneymaker" signalerer muligt stilskift hos Jenny Lewis og co.

Som tidligere berettet her på GAFFA.dk, er der nyt på vej fra den californiske indierock-gruppe Rilo Kiley. Albummet "Under The Blacklight" bliver gruppens første siden "More Adventurous" fra 2005, og udgivelsen er sat til den 20. august.

Første single kan nu høres - hvis man væbner sig med lidt tålmodighed. Den optræder nemlig som slutningen på en 12 minutter lang video, hvis primære indhold er interviews med de pornoskuespillere, der optræder i den egentlige video.

Musikken til "The Moneymaker", som singlen hedder, signalerer, at det nye album godt kunne hænde at lyde væsentligt anderledes end forgængeren. Men alsidighed har jo altid været Rilo Kileys varemærke, så hvem ved?


Pitchfork Media har desuden fået fingre i en trackliste til albummet, som vi kan afsløre her:

1. Silver Lining
2. Close Call
3. The Moneymaker
4. Breakin' Up
5. Under the Blacklight
6. Dreamworld
7. Dejalo
8. 15
9. Smoke Detector
10. The Angels Hung Around
11. Give a Little Love


Se videoen her

ANNONCE