Isam fra Outlandish udgiver soloalbum
Bare fordi det går rigtig godt for Outlandish, der her syv år efter udgivelsen af trioens debutalbum endnu har godt fat i såvel publikum som kritikere, er det jo ikke ensbetydende med, at bandets medlemmer ikke for en kort bemærkning kan gå egne veje.
Og det er lige just, hvad Isam fra Outlandish gør netop nu, hvor han er godt på vej til at debutere som soloartist. Outlandish kører så vidt vides videre, som om intet var hændt, men faktum er altså, at Isam udsender sin endnu unavngivne solodebut inden længe.
Isam har tilsyneladende bare så meget på hjerte, at dette i øvrigt dansksprogede album bare må ud. Pladen udkommer mandag den 20. august og byder efter sigende på dybe, meningsfulde og modige tekster.





