Interview med Josh Homme fra den Roskilde Festival-aktuelle gruppe
Josh Homme har i den seneste årrække sat et tryk seksten-tungt fingeraftryk på rockmusikken med sit californiske ørkenrock-outfit Queens Of The Stone Age, der nu er klar med deres femte frontalangreb Era Vulgaris.
Den 34-årige Joshua Michael Homme har med "Era Vulgaris" endnu engang fremtryllet et album, man kan drikke, slås og kneppe til, og er det ikke just de krav, brugskunstarten rockmusik skal leve op til? Selv beskriver den coolere end cool frontmand albummet som mekanisk og klarsynet aggression. Vi kalder det lyden af kopulerende robotter med savklinger som kønsdele og drog til Los Angels for at få en snak om albummet, børn og om at tage røven på sine lyttere.
Vi skruer lige tiden et par timer tilbage, for på The Hollywood Roosevelt Hotel har pladeselskabet dagen igennem holdt snigpremiere på fem af albummets færdige sange. På et tidspunkt under lyttesessionen kommer manden, vi alle sammen venter på, ind i lokalet og går en charmeoffensivs-runde rundt og chit-chatter venligt med de fremmødte skribenter. Da Homme henvender sig til GAFFAs udsendte, er det med ordene: – Hey man, har vi ikke mødtes før?
Øh, næh.
– Jo, jo, til det dér lsd-rave i San Francisco hvor du var sammen med et æsel, kan du ikke huske det?
Inden jeg når at svare har sangeren skraldgrinet og sagt ”see you, man” og er gået videre i selskabet.
Oppe på hotelværelset stikker den næsten otte meter høje kæmpe sin tatoverede næve frem og giver et så kraftigt håndtryk, at selv din morfar ville have sagt god for det. Han er iklædt en lang lyseblå frakke, sorte jeans, slidte støvler og en blå T-shirt. Håret er gulerodsorange og lagt i en sideskilning. Som han står der og smiler skælmsk, er han ikke bare cool, han er definitionen af det. Selvom det er strictly verboten at ryge på hotellet, har Josh tydeligvis pulset løs på sine Camel Light et par timer. Hotelværelset er tåget af røg, og på sofabordet står en tom Red Bull-dåse, som han har prøvet at aske i, dog uden at have held med at ramme.
Butt-fuck på latin
På tidspunktet for interviewet er de eneste informationer, der er sluppet ud omkring albummet, at det hedder Era Vulgaris, og at Julian Casablancas fra The Strokes og Trent Reznor fra Nine Inch Nails medvirker. Så vi starter fra toppen.
Hvorfor Era Vulgaris?
- For det første er der mange lag i det. Hvis du oversætter det fra latin, betyder det Common Era (tiden efter Kristi fødsel, Herrens år, red.), men det første, man tænker på, er den vulgære æra, som lyder som noget, jeg gerne vil leve i. Selv hvis du sagde butt-fuck på latin, ville det lyde smart. Men jeg går meget op i, hvordan ord ser ud, og vi hedder Queens Of The Stone Age, fordi jeg synes, bogstavet Q er så flot.
Kommer jeres næste plade så til at hedde ”Butt-Fuck” på latin?
- Nej, den kommer til at hedde ”Butt-Fuck På Latin”, det skal ikke oversættes. Hvor vidste du i øvrigt det fra?
Din manager fortalte det.
- Så du har spioneret mig, men jeg har spioneret hende, så jeg vidste, du har spioneret mig.
Hvem er med på albummet?
- Det er en familie-affære. Chris Goss (ørkenrockens gudfar, red.) og jeg har produceret. Alain Johannes har mikset og spiller bas. Og så er Troy Van Leeuwen igen på guitar og Joey Castillo på trommer. Og Lanegan synger kor på "River In The Road", Julian på "Sick Sick Sick", og Trent er med på titelnummeret (der senere blev fjernet fra albummet og frivilligt leaket til nettet)
Så skulle det være på plads. Hvad er det vigtigste for dig at vise, når du laver en ny plade?
– Vi prøver altid at tage røven på lytterne. Man kan vel sige, at vi prøver at skuffe de folk, der tror, de kan gætte, hvordan den næste plade vil lyde. Det er lidt en svær situation at sætte sig selv i, men jeg har et enormt behov for at prøve noget nyt hver gang. I (sideprojektet, red.) Dessert Sessions skal vi kunne spille alt, og i Queens skal vi kunne spille alle genrer, men som Queens ville gøre det. Målet er, at man skal kunne høre, det er os, selvom det er en ny lyd. Men det skal også lyde som mine følelser. Forrige album var mørkt, sikkert fordi jeg var lidt fucked up, men nu har jeg det godt og føler mig som en panter lige før angreb. Det nye album er aggressivt på en lo-fi måde, men stadig med tænder og klør.
Læs resten af interviewet i GAFFA juli, der er på gaden nu
Queens Of The Stone Ages hjemmeside
