Mellemfolkeligt Samvirke arrangerer en sangkonkurrence – præmien er et publikum på flere tusinde
Mellemfolkeligt Samvirke arrangerer en Fair Fælled Festival, 25-26. August i Fælledparken i København for at sætte fokus på fair trade. Inden festivalen er det dog muligt at komme på plakaten, for MS annoncerer nemlig konkurrencen Fair Song Contest for bands og sangere.
Betingelserne for at deltage er, at du/I har skrevet jeres egen musik og tekst – teksten skal være om fair trade, at du/I kan møde op til koncert den 26. august, og at I vil spille gratis for at støtte sagen
Der kåres 3 vindere; publikumsfavoritten, bedste sang og bedste tekst – og alle bliver præsenteret live på festivalens scene.
MS udtaler, at de har landets mest fair jury til at bedømme de indsendte sange.