”The Art of the Band T-shirt” er titlen på en bog om rockmusikkens historie fortalt gennem t-shirts
Det er forfatterne og musikelskerne Amber Easby og Henry Oliver, der står bag bogen, der sætter fokus på sammenspillet mellem tekstil-merchandise og rockmusik.
Bogen har billeder af over 200 rock'n'roll t-shirts fra de seneste fem årtier, og mange af dem fra forfatternes egne samlinger, skriver dr.dk/musik, som øvrigt i anledning af bogen afvikler en konkurrence, hvor portalens brugere opfordres til at fremsende billeder af og historier om deres musik-T-shirts.
Bogen, der kan erhverves på nettet eller hos velassorterede boghandlere, indeholder bl.a. T-shirt-billeder med Elvis Presley, Rolling Stones, Sex Pistols, Joy Division, Dead Kennedys, Iron Maiden og mange flere.