Nyhed

Usædvanlig forestilling i Empire Bio

Empire Bio lægger sal til visuelt orienteret koncert med Wazzabi

I forbindelse med Copenhagen Jazz Festival optræder det elektroniske nu-jazz-projekt Wazzabi i Empire Bios største sal.

Og scenen er velvalgt, for Wazzabis musik maler med brede, ambiente penselstrøg. Og duoen, der består af trommeslager Anders Hentze og guitarist Thor Madsen, er i livesammenhænge som denne udvidet med den anerkendte VJ, BassBalls. Og Frode Andersen på harmonika.

Empire Bio har før beskæftiget sig med crossover-arrangementer, som da man i 2003 præsenterede en David Bowie-koncert over satellit fra London.


Koncerten med Wazzabi finder sted i Empire Bio nu på torsdag (den 12. juni).

ANNONCE