Nyhed

Van Halen på benene igen

Reunion-turnéen med David Lee Roth løber af stablen alligevel

Først blev der annonceret en 40 koncerter lang turné med David Lee Roth tilbage i front for Van Halen. En historisk genforening, da Roth havde været ude af bandet i over 20 år.

Glæden var dog kort, da Eddie Van Halen kort efter annoncerede, at han skulle på afvænning, og det blev usikkert, om turnéen ville finde sted. Således udeblev Van Halen fra deres egen optagelse i The Rock N' Roll Hall of Fame i marts i år, og det store comeback kunne se ud til at være et godt stykke ude i fremtiden.

Men nu er der atter udsigt til at massevis af fans kan skrige "Jump!" i selskab med David Lee Roth og Eddie Van Halen på samme scene. Billboard.com rapporterer, at den oprindelige plan om en sommerturné istedet bliver til en efterårsturné. Eddie Van Halen er blevet spottet, siden han gik på afvænning, og han skulle efter signede se sund og rask ud.


Sidst var der tilsyneladende kun planer om en nordamerikansk turné, men danske Van Halen-fans må krydse fingre for at de nye planer også inkluderer en tur over Atlanten.

ANNONCE