Nyhed

Emily & The Orgasm Addicts får pladekontrakt

Bandet arbejder lige nu på deres debutplade, der skal udsendes af Strange Ears Recordings

Det århusianske orkester Emily & The Orgasm Addicts er på det seneste blevet rost af både Thomas Madvig på TV2 Radio og Martin Buck hos MyMusic, og de blev såmænd også profileret i Politiken for nylig.

Bandet udsendte i februar "The Vagina EP", og ifølge en pressemeddelelse er de nu igang med at indspille en fuldlænge-udgivelse. Det skal ske sammen med producer Tommy Hansen, der tidligere har indspillet sammen med hårdtslående navne som Hatesphere, Helloween, Pretty Maids og mange andre.

Bandet udsender pladen på Strange Ears Recordings (Bahnhof, January Jaunt), men inden da kan man opleve dem live både på weekendens Vesterbro Festival og til Present Aarhus Festival i Ridehuset i Århus Festuge.


ANNONCE