Nyhed

Emily & The Orgasm Addicts giver gratis koncert

Gruppen kan opleves Skt. Hans Aften på Studenterhuset i Århus

I sidste uge kunne vi fortælle, at det århusianske punkorkester Emily & The Orgasm Addicts havde fået pladekontrakt med pladeselskabet Strange Ears Recordings.

Det burde jo egentlig betyde, at de skulle være travlt beskæftiget med at skrive sange til et kommende album. Men i stedet har gruppen valgt at stå for den musikalske underholdning til Skt. Hans-festen på Studenterhuset i Århus.

Bandet, der blandt andet er blevet promoveret af Thomas Madvig, giver en gratis koncert, der starter 22.30, og både inden og efter vil der være musik fra DJ Tobe, der vender plader med bid i.


Dørene åbnes til arrangementet klokken 20:00.

ANNONCE