Nyhed

Roskilde Festivals program komplet

Afrikanske Alpha Blondy og seks andre navne fuldender årets Roskilde Festival-program

Den afrikanske reggaestjerne Alpha Blondy, der er et af kontinentets største navne inden for Jamaica-lyd, fuldender sammen med seks andre bands og artister årets Roskilde Festival-program, der nu fremstår helt komplet.

Alpha Blondy forstærker festivalens vifte af reggae-navne, der i forvejen tæller The Congos, Lee Scratch Perry & Adrian Sherwood, Junkyard Productions og Anthony B.

Foruden Alpha Blondy er nu offentliggjort Kenneth Bager, der møder frem i selskab med Twin Peaks-sangerinden Julee Cruise, de færøske garagerockere Boys In A Band, de amerikanske guitarmelankolikere Buffalo Tom, 1980’er-punkerne i danske City-X, de funky discohouse-hoveder i franske Justice og endelig congotronics-heltene i afrikanske Konono No1.


ANNONCE