Nyhed

The Raveonettes afslører deres nye lyd

Under en koncert i Seattle viste den danske duo helt nye sider af deres musikalske univers

The Raveonettes, alias Sunes Wagner og Sharin Foo, turnerer i øjeblikket i USA, og derfor kan man rundt omkring læse beretninger fra de amerikanske anmeldere om, hvordan det forløber.

I dag er det Spin.com, der har været til koncert med bandet i Seattle (5. juni), og en begejstret anmelder aflægger denne rapport om hvordan bandets nye materiale tegner sig:

"Raveonettes' nye materiale har givet afkald på den sort/hvide tone, man finder på de tidligere albummer, men bærer stadig deres forkærlighed for dissonerende harmonier."


"..friske sange såsom "Lust", "Black Satin" og "The Beat Dies", viste Wagner og Foos evne til at spille musikalsk bold med hinanden, og fremviste en langt mere frodig, romantisk lyd i forhold til Raveonettes' vanlige dommedagsmørke."

Det vides endnu ikke, hvornår Raveonettes er klar med deres nye album, men til gengæld må det formodes, at den eneste mulighed for at høre bandet på dansk grund i år, er ved beatday07 i august.


Læs hele Spins rapport og se flotte billeder

ANNONCE