Nyhed

Vær med på Beatet

MyMusic og AOK lancerede i sidste uge en ugentlig podcast med titlen Beatet

I torsdags var der premiere på en ugentlig podcast, der har fået titlen Beatet. Den ugentlige udsendelse fokuserer på dansk livemusik og musikliv i København og indeholder også musik afspillet i fuld længde.

I en pressemeddelelse skriver redaktør og chef for AOK.dk, Christian Lund, om Beatet:

"Vi har længe ønsket at sætte lyd til vores populære musikkalender. Nu har vi fundet den ideelle model sammen med MyMusic.dk, der er Danmarks største musikkollektiv, og lavet aftaler med Koda så vi kan sende musik i fuld længe".


I følge pressemeddelelsen er formålet at at give musikinteresserede københavnere en ugentlig update på den kommende uges vigtige koncerter og andre begivenheder i musiklivet. Hvert podcast vil vare ca. 15-20 minutter og indeholde tre aktuelle musiknumre i fuld længde.

I den første udgave kiggede man dog også mod weekendens Spot Festival i Århus, så man i den første udgave af Beatet kan høre musik med Jøden, As In RebekkaMaria og Lily Electric.

Beatet kan hentes via forskellige podcast-sider samt AOK.dk og MyMusic.dk.


Hør Beatet hos MyMusic

ANNONCE