Sangerinden vil færdiggøre filmen "Filth And Wisdom", inden hun skal i studiet i juli
Sidste år gik der rygter om, at Madonna ville debutere som filminstruktør med filmen "Blade To The Heat" om bokserne Emile Griffith og Benny "The Kid" Paret.
Men nu ser det i stedet ud til, at instruktørdebuten kommer med kortfilmen "Filth And Wisdom", som sangerinden arbejder på lige nu.
I følge NME er filmen en 30-minutter lang kortfilm, der beskrives som en humoristisk lavbudgetfilm baseret på oplevelse fra hendes eget liv.
I en pressemeddelelse skriver Madonna, at det eneste hun på nuværende tidspunkt kan fortælle om filmen er titlen, og at hun vil gøre filmen færdig, inden hun til juli skal tilbage i studiet.