Gruppens medlemmer står bag dj-pulten til Depeche Mode-arrangement på Rust 5. maj
Eldorado Club afholder 5. maj deres halvårlige Depeche Mode-aften, og denne gang får de faste dj's lidt hjælp af nogle særligt indbudte gæster.
Medlemmer af Nephew vil nemlig dukke op og vælge musik til et særligt gæste-dj sæt.
Folkene bag Eldorado Club lover elektronisk musik i mange genrer, men primært masser af Depeche Mode for de mange, der kunne have lyst til at gå i byen og på dansegulvet til tonerne af Martin Gore og kompagni.
Eldorado Club afvikles lørdag 5. maj på Rust i København fra klokken 23:00.