Nyhed

Shortlist-nomineringer fundet

De ti nominerede til den amerikanske Shortlist Music Prize ligger nu klar

For nogle år siden introducerede man i USA prisen Shortlist Music Prize, der uddeles til en plade, der ikke har opnået stor kommerciel succes, men derimod kan betragtes som en kreativ og udfordrende succes.

I juryen finder man KT Tunstall, Sufjan Stevens og medlemmer af Franz Ferdinand, Panic! At The Disco, Snow Patrol, The Killers og Flaming Lips.

Ud fra en liste på omkring 60 udgivelser har juryen udvalgt plader med følgende navne:


Band of Horses (billedet), Beirut, Bonnie Prince Billy, Cat Power, Girl Talk, Hot Chip, Joanna Newsom, Regina Spektor, Spank Rock og Tom Waits.

Hvem der vinder årets Shortlist Music Prize, annonceres senere på måneden.

ANNONCE