Nyhed

Arcade Fire aflyser København – og resten af Europa-turne

Win Butler har mistet stemmen fuldstændigt. Erstatningskoncert ventes tidligst til efteråret.

Øv, øv og tre gange øv. Koncertarrangøren Beatbox Booking oplyser, at canadiske Arcade Fire i eftermiddag har været nødt til at aflyse den resterende del af deres fuldstændig udsolgte Europa-turné, herunder også koncerten i morgen aften den 25. marts i KB-Hallen. En koncert, der ville have været den første optræden i Danmark med et af tidens allermest spændende og roste orkestre.

Årsagen til aflysningen er, at forsanger Win Butler siden starten af året har lidt af en såkaldt sinus-infektion (også kendt som kæbehulebetændelse), og den, kombineret med et hårdt turnéprogram, har gjort, at han i eftermiddag har tabt stemmen fuldstændigt.

De aflyste koncerter er:
24/3 Oslo, Centrum Scene
25/3 København, KB Hallen
27/3 Berlin, Postbanhof
28/3 München, Elser Halle
31/3 Lyon, Transbordeur
1/4 Köln, Palladium
2/4 Utrecht, Vredenburg
4/4 Bruxelles, Halles de Schaerbeek
5/4 Lille, L'Aeronef

Der kommer tidligst en ny dato for en indendørs koncert med Arcade Fire til efteråret, hvorfor købte billetter til KB Hallen refunderes ved henvendelse til Billetlugen (se nedenstående procedure).


Som et plaster på såret skal vi minde om, at Arcade Fire kan opleves på årets Roskilde Festival, og til den tid skulle Win Butler være klar igen. Og ellers skulle høje, gentagne afspilninger af Arcade Fires to album "Funeral" og "Neon Bible" måske kunne lindre skuffelsen bare en anelse.


Refundering af billetter foregår på følgende måde, oplyser arrangøren Beatbox Booking:
Billetter købt med dansk betalingskort (Dankort, Visakort, Mastercard, Eurocard) via www.billetlugen.dk eller telefon 70 263 267:

Pengene vil automatisk blive refunderet til det kort, der er anvendt ved køb af billetterne.


Har du skiftet bank, skal du sende en e-mail til [email protected] med følgende information:

Navn og telefonnummer, der er anvendt ved købet
Nyt registrerings- og kontonummer

Ekspeditionstid cirka 14 dage.


Du vil ikke modtage en henvendelse, når pengene bliver overført. Du skal selv holde øje med din konto.


Billetter købt i Fona:
Originalbilletterne returneres til Billetlugen senest 1/4.2007 med tydeligt:

Navn
Adresse
Telefonnummer
Registrerings- og kontonummer


Ekspeditionstid cirka 14 dage fra modtagelse af billetter.

Billetterne kan sendes som almindeligt brev. Tag eventuelt en kopi af billetterne, inden originalerne sendes ind.

Vær opmærksom på, at forkerte bankoplysninger eller utydelige breve kan resultere i længere ekspeditionstid.


Du vil ikke modtage en henvendelse, når pengene bliver overført. Du skal selv holde øje med din konto.


Billetter købt med udenlandsk kreditkort:
Originalbilletterne returneres til Billetlugen med tydeligt:

Navn
Adresse
Telefonnummer


Arcade Fires hjemmeside

ANNONCE