Nyhed

Booty Cologne udgiver album

Tue Track72, Abdullah S og Stunn Gunn har sat hinanden stævne og udsender albummet "2007 B.C."

Pladen er frugten af ti måneders sparring mellem d'herrer, der selv har produceret albummet. Ifølge et nyhedsbrev er musikken "elektronisk funk" med en "mørk", "energisk" og "intens" lyd.

Tue Track72 (billedet), der til daglig slår sine folder i Malk De Koijn, påtager sig tjansen som pladevender. Abdullah S, hvis job er keyboardspiller, har blandt andet samarbejdet med førnævnte rapgruppe, ligesom han var en af hovedkræfterne bag Jørgen Leth-pladen "Han Er Nu Malet Blå". Endelig finder vi Stunn Gunn, trommeslager og synth-mand, der, som Abdullah S, er med i bandet The Kryptonites.

For folk, der ikke kan nøjes med standard-udgaven af pladen, er det muligt at købe en såkaldt "special edition" – på vinyl. Pladen udkommer den 21. maj.


Booty Cologne på MySpace

ANNONCE