Nyhed

Fede Finn fører fortsat feltet

Det folkelige band har endnu engang afvist alle konkurrenter på albumhitlisten

Det er efterhånden svært at blive ved med at kalde Fede Finn & Funny Boyz for en overraskelse, efter at gruppens opsamling "De Fedeste" for tredje uge i træk topper listen over de mest solgte album i landet.

Andenpladsen indtages endnu engang af Dolly Partons opsamlingsalbum "The Very Best Of Dolly Parton", men Bryan Ferry, efter at have debuteret på en 10. plads i sidste uge, denne uge er oppe som nummer 3, med sin hyldestplade til Bob D., "Dylanesque".

Volbeat rider videre mod toppen og har byttet sidste uges sjetteplades med en fjerdeplads i denne uge. Der er kun to nyheder på listen, Simply Reds nye album "Stay" og Within Temptation med albummet "The Heart Of Everything". Begge befinder sig dog langt nede i rækkerne.


På listen over de meste downloadede singler fører KNA Connected fortsat med hittet "Fibs (Løgn & Latin)". Og så er Kenneth Bager hoppet op på listens andenplads med singlen "The Sound Of Swing", som han fremførte til DMA for et par uger siden.

Ugens lister


ANNONCE