Nyhed

Kenneth Thordal spiller og signerer

Stereo Studio i Århus kan byde på minikoncert og autografskrivning på fredag

Den danske trubadur Kenneth Thordahl har netop udsendt sit tredje album, og i morgen kan man få sig en smagsprøve i Stereo Studio-butikken i Ryesgade i Århus.

"Alt og Ingenting" er seneste album fra den danske sangskriver, og det er blevet modtaget med femstjernede anmeldelser nærmest hele vejen rundt inklusive her på stedet, hvor han fik disse ord med på vejen:

"Med Alt Og Ingenting spiller og synger Kenneth Thordal sig ind i eliten af dansksprogede sangskrivere, og melodisk er der en uovertruffen træfsikkerhed at finde. Sprogpiraten vil andet end at skurre i vore ører, og det bør honoreres med en flot applaus."


Den opfordring kan man altså følge op på i morgen, hvor Thordal kan opleves kl. 16 i Stereo Studio i Ryesgade, hvor han efterfølgende også vil signere kopier af sin seneste cd.

ANNONCE