Nyhed

Trentemøller på Vega

DMA-vinderen går på scenen sammen med Mikael Simpson, Henrik Vibskov og DJ T.O.M. 21. juni

Anders Trentemøller har haft stor succes med sit "The Last Resort" album, der blandt andet indkasserede ham en DMA-statuette for Årets Producer og en for Årets Electronica Album sammen med en Steppeulv-pris for Årets Komponist.

Salgsmæssigt har Trentemøller solgt omkring 15.000 eksemplarer, og nu er den famøse producer klar til at tage på en turné med sit band, der vil bringe dem ud på en række af de største europæiske festivaler.

Men inden da indtager Trentemøller sammen med Mikael Simpson, Henrik Vibskov og DJ T.O.M. scenen på Store Vega 21. juni.

Forsalget til denne koncert starter på Billetlugen mandag d. 19. marts, og der kan max. købes 4 billetter pr. person.

ANNONCE