Nyhed

Black Lips med i kommende musikfilm

Amerikanerne får lektioner i skuespil og skal spille fiktivt band

De selverklærede flowerpunkere i amerikanske Black Lips, der siden år 2000 har udgivet fem studiealbums, skal modtage skuespils-lektioner og medvirke som et fiktivt band i den kommende musikfilm ”Let It Be”.

Bandets frontfigur, Cole Alexander, udtaler til NME, at ”filmen skildrer den DIY (Do It Yourself)-scene, der fandtes i staterne i 1980’erne, og vi skal spille et band fra den tid. Vores gruppe hedder The Renegades, hvilket faktisk var navnet på vores eget band, før vi besluttede os for at kalde os Black Lips.”

Guitaristen Ian St. Pe’ fortæller, at bandet må indstille sig på at modtage skuespils-undervisning.


”Vi begynder på denne skuespillerskole i maj, og indspilningerne til filmen begynder i juni, men selv om vi altså fungerer som skuespillere i juni, satser vi stadig på at komme til Europa og spille nogle festivalkoncerter.”

Black Lips fremhæver, at ”Let It Be” ikke bliver en lille nicheproduktion, men at den blandt andre produceres af Andrew Meyer, der også har produceret film som ”The Breakfast Club” og ”Stegte Grønne Tomater”.

ANNONCE