Nyhed

Det skandinaviske dj-mesterskab kommer til København

Tre deltagere fra Norge, Sverige og Danmark skal 8. december konkurrere om titlen som Scandinavian Master

Lørdag den 8. december 2007 afholder København for første gang det skandinaviske dj-mesterskab. Amager Bio lægger lokale til "landskampen" mellem Danmark, Norge og Sverige, og publikum opfordres til at deltage med på samme måde som i Parken med bannere, tudehorn og så videre.

Danmark repræsenteres i år af følgende tre deltagere:

DJ Diverze (dansk mester 2007) fra Århus (billedet)
DJ Needlesplit fra Aalborg
DJ Credit fra Næstved


Norge og Sverige stiller ligeledes med tre navne hver inklusive den forsvarende skandinaviske mester DJ Kid Sid fra Sverige samt DJ Big K fra Norge, der har konkurreret som dj siden 1990 til trods for, at han er blind.

Det skandinaviske mesterskab afholdes ved, at hver dj har 6 minutter bag de to pladespillere og mixeren til at imponere dommerne.

Dommerpanelet består af DJ Rafik fra Tyskland (nykåret verdensmester 2007), DJ Netik fra Frankrig (verdensmester 2006), DJ Turkman Souljah (Skandinavisk mester 2005 og tredobbelt dansk mester) fra Danmark samt DJ Cunfuze fra Sverige.


Både DJ Netik og DJ Rafik vil være blandt de dj's, der vil underholde i løbet af aftenen.

Technics Scandinavian Masters 2007 afvikles i Amager Bio lørdag den 8. december. Billetter er til salg nu på posthuset, www.billetnet.dk eller i døren.

ANNONCE