Den australske popprinsesse gæster Forum til juni
Kylie Minogue er lige nu albumaktuel med sit tiende album, og i den forbindelse er det jo meget naturligt lige at tage ud og spille nogle jobs.
Kylie er dog nok mere typen, der tager på gigantisk verdensturné, og det er jo heldigt for os. Det betyder nemlig, at hun på den europaturné, der starter i Paris 6. maj, efterfølgende kommer forbi Danmark. Det sker til sommer, hvor der vil blive mulighed for at høre materiale fra hendes efterhånden 20 år lange musikkarriere.
Sidst Kylie gæstede Danmark, var det Aalborg, der lagde by til, men denne gang har hun valgt at besøge hovedstaden.
Det er derfor i Forum, man denne gang kan se Kylie Minogue til en koncert 8. juni 2008.
Billetsalget, hvor der sælges maksimalt 6 billetter per person, starter mandag 3. december klokken 10:00 fra Billetlugen.dk, på tlf. 70 263 267 samt i Fona-butikkerne.