Nyhed

Nine Inch Nails åbner remix-side

Aftalerne er nu på plads, så fans af Nine Inch Nails kan oploade deres remix på ny webside

I sidste uge kunne vi fortælle, at den planlagte lancering af websiden remix.nin.com var blevet udskudt, da Nine Inch Nails' pladeselskab var bange for, at lanceringen ville skade deres muligheder for at vinde den retssag om rettigheder de i øjeblikket kører imod YouTube og MySpace.

Websiden skulle lanceres i forbindelse med udgivelsen af Nine Inch Nails-remixalbummet "Y34RZ3R0R3M1X3D" (eller "Year Zero Remixed") og give fans af gruppen mulighed for at høre remix og vigtigere oploade deres egne remix.

Men nu er der kommet styr på regler og rettigheder, hvilket betyder at websiden nu er kommet i luften.


Der ligger allerede rigtig mange officielle og fanskabte remix, og ønsker man at kreere og oploade sit eget Nine Inch Nails-remix, er der altså også mulighed for det.

Man må bruge al musik skabt af Trent Reznor til sine mix samt musik, man selv har skabt og ejer rettighederne til, men ikke musik hvor rettighederne ejes af andre.

Men er man med på de regler, så er der altså fuldstændig frit spil.


Besøg Remix-websiden

ANNONCE