Nyhed

Stereophonics til Store Vega

Waliserne gæster København 6. marts

Stereophonics pladedebuterede i 1997, men fik for alvor deres gennembrud to år senere med albummet "Performance And Cocktails", der indeholdt hits som "The Bartender And The Thief" og "Pick A Part That's New".

Siden da er kommet fire plader fra gruppen, der som "Performance And Cocktails" alle er gået nummer et på den engelske albumhitliste.

Senest er kommet "Pull The Pin", der udkom i oktober og fortsætter bandets successtime.


Nu er der så mulighed for at opleve gruppen live i København, når de 6. marts dukker op på Store Vega.

Billetsalget starter på mandag 19. november klokken 10:00 fra billetlugen.dk samt i Fona-butikkerne.

ANNONCE