Nyhed

Blur-frokost er ikke det samme som gendannelse

I sin avisklumme fortæller Alex James, at der ikke er planer om at gå i studiet

Blur-bassisten Alex James har en fast klumme hos avisen The Independent, hvor han ynder at skrive om sin osteproduktion og sin interesse for klimaet.

Men engang i mellem sniger der sig også lidt Blur-relevant information ind, og det er tilfældet for James' sidste indlæg.

Her fortæller han, at Rowntree, Albarn, Coxon og ham selv som tidligere rapporteret mødtes mandag til en omgang frokost i London.


De havde en dejlig frokost, men at rygter om en gendannelse lige nu er stærkt overdrevne, og der er ingen umiddelbare planer om en tur i studiet.

James kan desuden fortælle, at han er på vej til Colombia, så det sætter naturligvis også en stopper for muligheden for en tur i tur i studiet for at indspille det første Blur-album med Graham Coxon på guitar siden "13" fra 1999. Nåja, han var også med på et enkelt nummer på "Think Tank" fra 2003, men det tæller næsten ikke.

ANNONCE