Nyhed

Doherty og Winehouse indspiller sammen

Den ofte omtalte duet er nu endelig blevet til noget

Der har længe været snak om, at Englands konge og dronning af kaos og koncertaflysninger ville stikke hovederne sammen og indspille et nummer, og det er nu endelig blevet til noget.

Ifølge NME har der været spekulationer om, at de to ville genindspille en gammel Billie Holiday-sang, men ifølge Babyshambles-guitaristen Mik Whitnall har de to skrevet et ska-nummer sammen.

Nummeret blev indspillet i Wiltshire i sydvest England, og ifølge Whitnall spiller Winehouse guitar på sangen.


Det vides dog endnu ikke, i hvilken sammenhæng duetten vil dukke op, når den udgives.

Amy Winehouse kan i øvrigt opleves i Store Vega i aften – altså hvis alt går vel.

ANNONCE