Nyhed

Noisejihads kulturnat

Noisejihad-sammenslutningen markerer sig med et par arrangementer i forbindelse med kulturnatten

Noisejihad, der siden 1997 har specialiseret sig i at afvikle koncerter med bands inden for de mere ambiente, alternativt elektroniske og støjende afkroge af musikken, gør væsen af sig i forbindelse med kulturnatten fredag den 12. oktober.

På Studenterhuset i Aalborg indfinder store dele af ”slænget” sig om aftenen – således vil man kunne opleve The Gilmore Girls Theme Tune Jam, Periskop, UCN og ikke mindst Wäldchengarten (billedet).

Lars Lundehave Hansen fra netop Wäldchengarten får sig en travl fredag, idet han tidligere på dagen holder fernisering på sit installations-lyd-hørespil ”Storytelling pt. 8: Fear And Desertion” på Machwerket i Århus.


””Storytelling pt. 8: Fear and Desertion” er et moderne, abstrakt hørespil om frygt og forladthed. Ulmende, dystre lydflader smeltes sammen med hverdagslyde og real-lyde samt stærkt melankolske guitar rundgange og lignende musikalske udbrud,” som det fremgår af en pressemeddelelse.

ANNONCE