Nyhed

Roskilde Festival skifter billetpartner

Festivalen åbnes desuden for billetsalg til næste års festival 1. december

Roskilde Festival meddeleler i dag i en pressemeddelelse, at billet til festivalen fremover vil blive solgt via billetlugen.dk samt landets Fona-butikker. Festivalen fortæller desuden, at den på længere sigt også ønsker at tilbyde et egentligt webbaseret salg af billetter via roskilde-festival.dk.

I pressemeddelelsen begrunder festivalen skiftet således:

"Roskilde Festival vælger ny billetoperatør efter et mangeårigt godt samarbejde med Billetnet. Dette sker af flere årsager. Centralt har det været, at Billetlugen er langt fremme i forhold til scanning af billetter, og der er høj sikkerhed på billetterne. Billetlugen skal dermed være med til at sikre god, nem og sikker adgang for publikums ombytning af billet til festivalarmbånd".

Festivalen meddeler ved samme lejlighed, at billetsalget til Roskilde Festival 2008 starter 1. december 2007, men der er dog ingen meldinger om, hvilke navne vi kan forvente at se på plakaten endnu.

ANNONCE